Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd (MHS) med nytårshilsen fra formanden for MHS, hvor han blandt andet skriver, det kunne være en ide at argumentere over for politikerne, at veterankøretøjer over 50 år friholdes for vægtafgift, mens den for de 35 år til 50 gamle køretøjer bevares på de 25%.

Læs nyhedsbrevet.

Formandstanker ved årsskiftet

25 er sådan et pænt tal, så jeg vil her lige efter årsskiftet – på trods af den usikre verden vi lever i for øjeblikket – prøve at fokusere på noget positivt, noget fremadskuende og forhåbentlig noget, der kan lykkes.

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt bad i 2024 danskerne om at komme med forslag til hvad der indgår i vores immaterielle nationale kulturarv. Når de gode forslag er blevet udpeget, vil Kulturministeren henvende sig til UNESCO og få det godkendt som en del af kulturarven. Det skal være noget typisk dansk Det kan være højskoler, hygge eller sågar en pølsevogn.

Nu var det jo nærliggende at pege på hele vores bevægelse og kærligheden til den rullende, motoriserede kulturarv som værende et oplagt eksempel på noget, der netop binder os sammen. Ikke bare det at eje et motoriseret stykke teknik, men hele det, der er indeholdt i vores bevægelse. Håndværket, den tekniske viden, fællesskabsfølelsen, køreglæden og glæden ved at glæde andre. Og netop det at få det blå stempel af UNESCO, kunne være det løft, der skal til for at politikerne, lands- såvel som kommunale, til at forstå, at det vi arbejder med ikke skal betragtes som en hobby i samme kategori som frimærker og kaninavl, Tværtimod! Vi er kustoder – selvbetalte – som hæger om den rullende kulturarv.

Så det havde jeg tænkt mig at skrive til Kulturministeren. Men, men, men. Jeg kom for sent. For allerede i 2017 blev FIVA som ikke-regeringstilknyttet akkrediteret*) medlem af UNESCO. Men det skal ikke holde os tilbage fra at nævne dette til de rette personer, ikke mindst med kommunalvalget sidst i år i tankerne. Så min opfordring er til alle: fortæl at vi ikke er en hobbyrelateret organisation, men en bevægelse, som er underorganisation af det verdensomspændende FIVA, akkrediteret til UNESCO.

Motorhistorisk Samråd er jo sat i verden som kommunikationsled mellem medlemmerne i klubberne og embedsværket. En af vores virkelig store forhåbninger for det nye år er, at få en aftale i stand med den nye kontorchef i Skatteministeriet, Merete Agergaard. Og det vigtigste emne (der er dog adskillige andre) er at få overbragt det faktum, at den bevægelse, vi repræsenterer, hvad enten det er historiske køretøjer, stationære maskiner, museer eller enhver anden art af den tekniske kulturarv, så skal det holdes skarpt adskilt fra tilsvarende moderne emner. Det, vi repræsenterer, skal ikke være en del af den skat, som staten pålægger f.eks. ejerne af historiske køretøjer. To helt fejlplacerede elementer er vejafgiften for veteranlastbiler og forhøjelsen på de 36,9% af vægtafgiften på biler (også veteranbiler). Vi har spurgt Motorstyrelsen, hvorfor veteranlastbiler skal betale vejafgift, og det korte svar er, at det er fordi de er indregistrerede til godstransport (ja, selvfølgelig, det er jo en lastbil). Dette uagtet at der i lovteksten udtrykkeligt står, at veteranlastbiler er undtaget! Vi mangler at få afklaring på, hvilke veteranlastbiler, der så er undtaget.

Hvad angår vægtafgiften havde vi foretræde for Skatteudvalget 2 gange for at forklare dem, at selv om det måske syntes en fin ide at hæve vægtafgiften med mere end 1/3 over 6 år, så var det altså ikke en vægtig grund til at afskaffe sit mere end 35 år gamle køretøj og i stedet købe en hybrid- eller batteribil. Det var der desværre ingen forståelse for! Når denne afgift skal evalueres næste gang, var det måske en ide at foreslå, at vi ”accepterer” forhøjelsen (ikke at vi har magt til at sige ja eller nej – men vi har dog prøvet) mod at køretøjer, der overskrider grænsen på 50 år, skal være helt fritaget for vægtafgift. Det ville underbygge, at politikerne faktisk accepterer, at vi taler om kulturarv og samtidig behøver de ikke at frygte, at det 50 år gamle køretøj benyttes til hverdagskørsel. Dette er en af politikernes største frygt, at man derved kan ”snyde” staten for afgift.

I år vil vi fortsætte med møder på Christiansborg. Vi har en liste med politikere, som vi gerne vil besøge eller som vi inviterer til vores kontor i Nærum. Dette gælder ikke mindst Kulturministeren, som vi allerede en gang forgæves har inviteret til Nærum, men i år slipper han ikke!   Et andet væsentligt punkt er vores samarbejde med de øvrige i interessefællesskabet. Vi har stadig mange fælles berøringspunkter, som vi samarbejder om, og som vi koordinerer i forbindelse med henvendelser til myndighederne. 2024 har desværre været et sparsomt år hvad angår møder – det vil vi rette op på i det nye år.

MhS’ initiativ til at få motormuseerne med som støttemedlemmer er gået rigtig godt. Vi nærmer os 40 medlemsmuseer, og til april vil den arbejdsgruppe, der ihærdigt er rygraden i dette, indkalde til et seminar, hvor emner af fælles interesse vil blive drøftet og erfaringsudveksling hvad angår bl.a. samarbejde, priser, medarbejdere og frivillige hjælpere blive diskuteret.

En allersidste ting, jeg vil nævne, er vigtigheden af at få yngre og unge mennesker med i klubberne. Selv om vi gamle (jeg bliver selv 74 om nogle få uger) synes, at vi er i fuld vigør, og der stadig er mange gode kræfter og tanker i os, er det ikke sikkert at de unge synes det samme. Hvad tænkte du f.eks. om en 60årig, da du var 18? Oldtidsfund eller lignende! Og hvad så med en på 74?? Så derfor gør plads til yngre kræfter! Samfundet ændrer sig; den digitale verden er ikke på vej, den er her nu. Og det er der, man kommunikerer nu om dage. Som de fleste ved, genopstiller jeg ikke til årsmødet til november, og giver dermed rum til fornyelser og ændringer. Jeg forlader samtidig helt bestyrelsen, så en ny formand ikke skal lide under bemærkninger som: ”Det plejer vi ikke at gøre” og lignende fra tilskuerrækkerne. Nej, et blankt stykke papir med muligheder for at videreføre et stærkt MhS.

Som det fremgår, bliver det heller ikke i år, at hverken sekretariatet eller bestyrelsen og suppleanterne bliver arbejdsløse.  Men sådan er det jo med frivilligt arbejde. Frivillig er når du melder dig – resten er arbejde!

Godt Nytår.

Steen Rode-Møller

Formand

Skal det være slut med vægtafgift på veteranerne?

Onsdag den 4. december er det årsdagen for indgåelse af den politiske aftale ”Grøn omstilling af vejtransporten i 2020”. Den gang blev det aftalt, at de løbende ejerafgifter (vægtafgift samt grøn ejerafgift), skal stige gradvist i perioden 2021 frem til 2026. Den største stigning vil man se efter nytåret i 2026, hvor afgifterne kommer til at stige 10% yderligere. I alt vil ejerafgifterne være steget med 36,9%, siden aftalen blev indgået.

Præcis på den årsdag, vil der i Folketinget blive fremsat et måske noget kontroversielt beslutningsforslag, om en absolut afskaffelse af vægtafgift for alle veterankøretøjer. Det er på høje tid at Folketinget ser på vægtafgifterne på veterankøretøjer, der ikke længere står mål med udviklingen for de øvrige ejerafgifter. Trods at vægtafgift reduceres til 25% af den fulde ejerafgift, så er det slet ikke ualmindeligt at hverdagsbilen koster en trediedel af, hvad man skal betale for at eje en veteranbil. Endnu mere urimeligt bliver det, da der ikke er begrænsning på brugen af hverdagsbilen, men veteranbilen typisk kun kører få tusind kilometer årligt, hvis den i det hele taget når at komme ud på en sæson.

Det er Danmarks Demokraternes Kenneth Fredslund Petersen, der er ankermand bag beslutningsforslaget. Politikeren er selv veteranejer og mærker selv uligheden. I Motorhistorisk Samråd har vi haft løbende dialog og et godt møde med Kenneth Fredslund Petersen. Vi har i den forbindelse kunnet bidrage med baggrundsinformationer, analyser og konkrete eksempler.

Senest har vi overdraget eksempler fra egen garage. Her står en Buick fra 1955 med en årlig vægtafgift på 2.454 kr., og ved siden af er der hverdagsbilen, en 10 år gammel Opel Corsa, med en årlig grøn ejerafgift på 780 kr. Den ene kørte i sidste sæson omkring 1000 kilometer, den anden plejer at rulle 15-20.000 årligt. Ser vi på den samlede udgift, så udgør vægtafgiften på en veteranbil ca. 50% for hver kilometer der køres (inden stigningerne var det 1/3-del). For hverdagsbilen er ejerafgiften til staten ca. 7% af hver kilometer. Det skal i øvrigt nævnes at i 2026 vil ejerafgiften af hverdagsbilen være steget med 260 kroner, og veteranen være steget med 774 kr.

Alle kan se det er helt galt, men kan det findes et flertal i Folketinget, som synes det samme? Det vil kun tiden vise.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

NIV – Et nyt ord veteranejeren ikke behøver at kende

Nu kommer Færdselsstyrelsen med tredje version af den danske implementering af EU's fælles typegodkendelsesforordning. To gange tidligere har styrelsen forsøgt at implementere forordningen, men har måttet trække høringsforslagene tilbage, og reducere i forslagenes kompleksitet. For hver gang er mere og mere overimplementeret og unødvendigt skåret fra, men nu forventer de at alt er tilrettet.

På et møde i 2023 mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsens vicedirektør, fik vi endelig afklaret at forordningen kun kommer til at gælde nye køretøjer. Vi har dog stået tilbage med et uafklaret spørgsmål om konstruktivt ændre køretøjer. Nu kan vi glædeligt meddele, at selv om et gammelt køretøj ombygges, så vil det ikke blive betragtet som et nyt køretøj, og vil derfor ikke skulle overholde NIV-kravene i typegodkendelsesforordningen. NIV betyder i øvrigt National Individual Vehicles, som er køretøjer der ikke har en EU-typegodkendelse.

Færdselsstyrelsen havde i den forbindelse, november måned, indkaldt hele branchen til et orienteringsmøde, dels om typegodkendelsesforordningen, dels om de kommende ændringer til syns- og godkendelseslovgivningen. Siden synshallerne blev privatiseret for 20 år siden, har lovgivningen været udsat for en knopskydning og fremstår i dag alt for kompleks. Det er Transportministeriets departements ambition at der skal ryddes op i lovgivningen.

Man vil se på at gøre det mere enkelt og gennemskueligt. Blandt andet vil man opdele, så syn og godkendelse er to seperate dele. For synshallerne skal der være en meget tydeligere myndighedsfordeling af det der foregår i synshallen, der i dag udfører specifikke opgaver for Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Motorstyrelsen.

Man vil også se på kategoriseringen af synshallerne, så disse nemmere kan skræddersyes til de opgaver, de gerne vil løse. I Motorhistorisk Samråd håber vi på, at det gør det nemmere for os at vælge en synshal, der har helt styr på de gamle biler og motorcykler. De første tilpasninger er på vej ud i høring. Det skal blive spændende at følge.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Stort årsmøde med markante ændringer

Det Motorhistoriske Årsmøde 2024 slog atter en gang deltagerrekord. Til mødet i Middelfart var der da også indforskrevet en række væsentlige dagsordenspunkter, herunder en større nutidstilpasning af vores vedtægter, og en kontingentforhøjelse fra 23 kroner om året til 25 kroner.

Vi måtte også sige farvel til to af vores længst siddende bestyrelsesmedlemmer, vores kasserer Lisa Mikkelsen, og Lars Genild med ansvaret for FIVA og det Nordisk/Baltiske samarbejde. Lisa skal nu nyde sit velfortjente otium, medens Lars har lovet os fortsat at holde fast i de to væsentlige eksterne poster.

I år havde vi igen indskrevet en gæstetaler. Vi havde bedt Færdselsstyrelsens direktør Stefan Søsted, om at give de delegerede lidt information om styrelsens pågående arbejde. Stefan Søsted svarede godt for sig ved den efterfølgende spørgerunde, og var i det hele taget en meget veloplagt taler.

Der blev tillige optaget 4 nye klubber i samrådet. En stor velkomst til dem og deres medlemmer.

Med det Motorhistoriske Årsmøde 2024, er der sat retning og hastighed på arbejdet for vores fælles rullende kulturarv.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om den stigende vægtafgift og om de kommende nulemissionszoner.

Læs nyhedsbrevet herunder.

Direktøren for det hele

Direktøren for det hele hedder Jørgen Rasmussen, og det hele skal i det her tilfælde forstås som Motorstyrelsen. Det er den del af Skattestyrelsen, der håndterer alle aspekter af beskatningen af hele den danske vognpark, inklusive dem der er 35 år eller ældre.

Almindeligvis når vi i Motorhistorisk Samråd har møder med Motorstyrelsen, så foregår det på deres hovedkontor på Lauritzens plads i Aalborg. Men en gang om året har vi mulighed for at invitere direktøren ud i landet. Vi bestemmer ikke blot lokationen, men nok så vigtigt bestemmer vi også dagsorden. Ordningen kaldes med god grund dialogmøder, og den er vi meget glade for at være en del af.

Til dialogmødet i år havde vi sat Jørgen Rasmussen stævne på en af Danmarks mest unikke lokationer i gammelbilsverdenen, hos Gubsø Garage nord for Silkeborg. Ejer Marc Vogel bød os alle velvilligt ind, og hans gode folk havde lagt sig i selen for at skabe de bedst mulige møderammer.

Vi kom hele vejen rundt i veteranverdenen, i vores 2 sider lange dagsorden. Fra bortkommende registreringspapirer, til de mange udfordringer med DMR, over en ensartet proces for at få sin gamle registreringsattest retur efter omregistrering, til den kommende vejafgift på godstransport, der også ser ud til at blive lagt på veteranlastbiler.

Vi præsenterede også Jørgen Rasmussen for vores politiske arbejde. Der er naturligvis vandtætte skotter mellem embedet og det politiske system, men vi forspilder ingen opportune muligheder for at fortælle alle der vil lytte, om udfordringer med vægtafgift, registreringsafgift, eller det absurde i at man ikke kan få afgift godtgjort ved eksport af en veteranbil.

Lytte, det er Jørgen Rasmussen god til, og villig til at se på løsninger, så vidt det er muligt. Dertil kommer vi også hjem med en forståelse for, hvordan Motorstyrelsen opererer, hvordan de tolker lovgivningen, og hvordan vi veteranfolk kan arbejde i det spændingsfelt.

Dagen blev afsluttet med rundvisning i Gubsø Garages samling af biler, og et par enkelte motorcykler, samt et indblik de arbejdende værksteder. Vi er selv meget imponeret over samlingen, forestil dig så hvordan direktøren for Motorstyrelsen så det hele.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

Med mærkesagerne under armen

Den politiske sæson 2024/2025 er godt i gang. Folketinget har genåbnet efter sommerpausen, og lovforslag ruller frem i salen i stødt rækkefølge.

Den korte periode mellem den almindelige sommerferie, og frem til første tirsdag i oktober, er traditionen tro god at finde en plads i de travle politikerkalendere. Det udnyttede vi i år ved at byde os ind til møder, med to af vores mest markante sager under armen.

Vægtafgiftens svøbe

De fleste er efterhånden godt klar over at vægtafgift på en veteranbil ikke længere er en parentes i familiebudgettet. Siden 2020 er den afgifts steget stødt, og vil blive ved med det et par år endnu. Ovenikøbet står vægtafgiften ikke mål med de løbende afgifter på familiens dagligdags bil. I mange tilfælde vil veteranbilen blive dyrere at holde på plader, end den man bruger til at tage på arbejde hver dag.

Det SKAL vi have gjort op med. Det er en nødvendighed for at dels at tiltrække nye venner til denne hobby, dels for at de venner hjælper os alle med at holde liv i den rullende kulturarv. En der godt ville høre om vægtafgift på veteranbiler, er Danmarks Demokraternes Kenneth Fredslund Petersen. Det blev et beriget møde, ikke mindst fordi Kenneth F. Petersen selv er veteranentusiast. Vi kunne give MF’eren en lang række gode argumenter for en maksimal reduktion, om ikke ligefrem en bortskaffelse, af vægtafgiftsystemet. Vi havde medbragt et omfattende datagrundlag om de registrerede veterankøretøjer og deres ejere. Vi gav tillige en række baggrundsinformationer man ellers ikke lige tænker på, og så fremlagde vi også vores forslag til hvordan man kan rette op på hele vægtafgiftssystemet.

Begrænsning i veterantrafikken

Hos regeringspartiet Venstre sidder deres miljøordfører Erling Bonnesen med en af de afgørende stemmer på noget af det, der kan komme til at fylde mest i veteranejernes hverdag i årene der kommer, miljøzonerne. Vi er ret bekymret for det lovforslag der er på vej til Folketingets medlemmer om de nye nulemissionszoner. Det er zoner, der principielt vil kunne rulles ud i alle landets kommuner, hvor der kun vil være adgang for elbiler, med visse undtagelser. Det er undtagelserne vi er opmærksomme på, fordi de i første omgang ikke inkluderer veteranbiler. De må også pænt køre uden om de centrale dele af vores store byer.

Vi kunne fortælle Erling Bonnesen at vores bekymring gik både på udbredelsen og omfanget af nulemissionszonerne, om hvordan ejere med bopæl i zonen håndterer det at de måske har en veteranbil, og hvordan man praktisk vil håndtere ansøgninger om de lejlighedsvise dispensationer, der allerede er indbygget for veterankøretøjer.

Erling Bonnesens bedste råd var at følge lovforslaget, når det blev fremsat for Folketinget inden længe, og der se om ikke vores argumenter i vores høringssvar har fundet indpas. Han sagde også, at vi måske skulle se på at afgive bemærkninger når loven om 3-4 år kommer op til evaluering.

De to møder på borgen gav os en vis tryghed. Der er klart en forståelse for bevarelsen af den rullende kulturarv og det, der skal til for at holde den kørende. Møder som disse rykker måske ikke med første bank på døren, men der er sået et lille frø, som vi kan se, om det er spiret, næste gang vi kommer forbi.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder