Referat fra bestyrelsesmøde søndag den 13. oktober 2024

Deltagere:

Casper Lundgreen (formand)
Richardt Hansen (næstformand)
Paul Grimstad (kasserer)
Sten-Erik Brand
Per-Ulrik Rasmussen
Steen Lottrup
Preben Nielsen
Brian Jensen (suppleant)

Ad dagsordenens pkt. 1: Status på klubbens økonomi herunder medlemstal

For øjeblikket har vi 30.000 kr. stående på vores opsparingskonto. Hertil kommer 15.000 kr., som står på driftskontoen. I alt har vi således 45.000 kr. stående. Vi er i dag 459 medlemmer, og vi har p.t. afholdt alle udgifter, dog minus udgifter til et klubblad og udgifter til den kommende Fredericia udstilling, herunder til mad og drikke.

Ad dagsordenens pkt. 2: Klubblad/kontingent/vedtægtsændringer

Det er bestyrelsens ønske fortsat at bevare klubbladet, men bestyrelsen ønsker, at der udgives 2 klubblade om året i stedet for de nuværende 3 udgivelser. Dette vil indebære en ændring af §13 i klubbens vedtægter, hvilken ændring skal vedtages på klubbens generalforsamling.

Til gengæld ønsker bestyrelsen at udvide bladets sideantal, dog således at udvidelsen sker til samme udgivelsespris.

Bestyrelsen ønsker ikke at indføre et differentieret kontingent for klubbens medlemmer, men klubbladet kan vælges fra for de medlemmer, som ikke ønsker at modtage bladet.

Richardt arbejder videre på at opnå sponsorindtægter til klubbladet. Sponsorater er allerede opnået til klubtrøjer, kuglepenne og balloner. Richardt arbejder også videre på at få sponsorater fra Inrocs (20% rabat). Inrocs er et dansk oliefirma.

Ad dagsordenens pkt. 3: Klubaktiviteter

Der synes at have været overvejende tilfredshed med de gennemførte træf. Richardt meddelte, at han gerne vil stå for at skaffe sponsorpræmier til de kommende forårs- og efterårstræf.

Bestyrelsen besluttede, at uddeling af pokaler i forbindelse med træf skal bevares som hidtil.

Der har været tilfredshed med klubbens udstillinger, og vi har fået to henvendelser fra klubmedlemmer med hensyn til udstillinger i forbindelse med forårsmessen 2025 i Fredericia. Bestyrelsen overvejer temaet: Engelsk Ford.

Vi vil igen deltage i det kommende Ford Klub Danmarkstræf.

Angående klubbens forårstræf 2025 i Jylland er Richardt i gang med planlægningsopgaven. Med hensyn til sensommertræffet 2025 kontakter vi John vedr. Selected Cars.

Bestyrelsen gennemgik herefter de øvrige kommende arrangementer.

Ad dagsordenens pkt. 4: Klubtrøjer

Richardt oplyste, at vi har fået tilsagn om sponsortilskud på 5.000 kr. hertil fra forsikringsselskabet Aros. Richardt har modtaget et tilbud på 121 kr. pr. trøje fra en leverandør, forudsat at klubben aftager minimum 100 trøjer. På nuværende tidspunkt har Richardt modtaget bestilling på 35 trøjer fra klubmedlemmer. Der kan vælges forskellige farver på trøjerne. Bestyrelsen besluttede, at vi køber 100 stk., hvis mindst 30 klubmedlemmer forudbetaler.

Ad dagsordenens pkt. 5: Standudstyr

Bestyrelsen besluttede, at der indkøbes 6 stole til 700 kr. alt i alt.

Ad dagsordenens pkt. 6: Status på ny hjemmeside

Vi satser på, at den bliver færdig inden årsskiftet 2024/25. Vi har allerede betalt for den.

Ad dagsordenens pkt. 7: Status på vores Facebook-grupper

Vi konstaterer, at de fungerer tilfredsstillende.

Ad dagsordenens pkt. 8: Status på Instagram

Synes også at køre fint.

Ad dagsordenens pkt. 9: Afskedsgave til Paul Andy

Der var enighed i bestyrelsen om at yde den afgåede formand Paul Andy en gave. Bestyrelsen besluttede, at oprette en indsamling til en afskedsgave til Paul blandt klubmedlemmerne.

Ad dagsordens pkt. 10: Deltagelse i Motor Historisk Samråds årsmøde 2024

Per-Ulrik og Sten-Erik deltager som delegerede fra klubben.

Ad dagsordenens pkt. 11: Ideer til at få flere unge med i klubben

Richardt samt resten af bestyrelsen arbejder på sagen

Ad dagsordenens pkt. 12: Bordet rundt

Der fremkom ingen bemærkninger til referat under dette punkt.

Næste bestyrelsesmøde er fastsat til: Søndag den 9. februar 2025 på adressen Oehlenschlægersvej 37, 5230 Odense

Ref. Sten-Erik