Referat af generalforsamling lørdag den 24. maj 2025
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab for 2023 og budget for 2024
4. Behandling af indkomne forslag herunder vedtægtsændringer
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Velkomst til nye medlemmer
7. Eventuelt
Generalforsamlingen i Ford Classic Club DK, 2025 i Brønderslev.
Ad1. Til valg af ordstyrer foreslår bestyrelsen Torben Eskildsen, som vælges. Til stemmetællere foreslår bestyrelsen Brian og Kell. Dette godkendes.
Ad2. Formandens Beretning:
Casper indleder med at sige, at fremlæggelsen af beretningen er helt ny for ham, efter han har overtaget hvervet efter Paul Andy, der har været klubbens formand i 28 år. Klubbens medlemstal har ikke ændret sig meget i de senere år, men i takt med at medlemsskaren bliver ældre, må klubbens fremtidige fokus lægges på at tiltrække yngre medlemmer, så vi ikke bliver færre. I den forbindelse er det en fordel, at vi har en grænse, der betyder at Ford biler helt op til år 2000 er gældende klubbil. (løbende 25 års grænse).
Der er stadig problemer omkring betaling af kontingent. Bestyrelsen bruger meget tid og energi på at få folk til at betale.
En klub som vores kan ikke køre uden at der blandt medlemmerne er nogle, der yder en frivillig indsats. Og i den forbindelse rettedes en stor tak til en lang række navngivne personer for deres indsats for klubben i årets løb.
I forbindelse med fremtidige træf appellerede formanden til at man tilmelder sig rettidigt.
Som mange nok har bemærket er der sket nyskabelse omkring hjemmesiden.
Casper sluttede af med bemærkninger om klubbens økonomi, som nærmere ville blive gennemgået under regnskabet.
Ordstyreren spurgte herefter, om der var spørgsmål eller bemærkninger til beretningen. Det var ikke tilfældet, og da der ikke var indvendinger, var formandsberetningen godkendt.
Ad3. Fremlæggelse af regnskab og budget.
Da vores kasserer Poul var fraværende grundet sygdom, foretog Casper og Torben i fællesskab fremlæggelsen.
Casper fortalte at udgifterne til klubbladet er steget voldsomt, så de nu udgør over halvdelen af vores budget, så regnskabet viser et underskud for året, og det er andet år i træk regnskabet viser underskud. Flere muligheder til at rette op på dette havde været diskuteret i bestyrelsen, og man var landet på en løsning, hvor man ville gå fra tre årlige udsendelse af klubblad til to gange årligt. Dette ville ikke betyde færre sider, idet det ville blive blade med flere sider.
Den øvrige del af udgifter til klubbens drift bød ikke på de store forskelle i forhold til tidligere.
I forbindelse med det kommende budget foreslog bestyrelsen, at kontingentet kørte videre uændret.
Ordstyreren bad om spørgsmål og kommentarer, men da der ikke var nogen, kunne det konstateres, at punktet var godkendt
Ad4. Behandling af indkomne forslag.
Der var to forslag:
Det første var udeladelse af en overflødig sætning i vedtægterne. Dette godkendtes uden kommentarer.
Det andet var en ændring af vedtægterne, så der står, at der udsendes to blade om året.
Det ene af bladene udsendes på et tidspunkt, så der i god tid kan indkaldes til den årlige generalforsamling.
Der blev spurgt om man som besparelse kunne nøjes med at sende et blad, hvor flere i husstanden er medlemmer, men svaret var, at det administrativt ville være uhensigtsmæssigt.
Der blev spurgt til, om man behøvede at fastsætte antallet af blade i vedtægterne, uden det ville bestyrelsen ikke være så bundet.
Der blev spurgt til om man som besparelse kunne nøjes med at udsende bladet digitalt. herunder fortalte bestyrelsen, at bladet allerede ligger digitalt på hjemmesiden.
Der blev også givet udtryk for, at man var glad for det fysiske blad.
Så indtil videre kører man videre med to blade som foreslået.
Ad5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg Var Poul, Richardt, Preben og Steen Erik. De var alle villige til genvalg, og da ingen andre kandidater meldte sig, var de genvalgt.
Ad6.
Casper sagde velkommen til nye medlemmer til stede på generalforsamlingen, som efter tur rejste sig.
Ad7. Eventuelt.
Casper stod i spidsen for hyldest og gave til Paul Andy som kvitterede med fin takketale som forsamlingen reagerede på med lang stående klapsalve.
Dermed var generalforsamlingen slut.
Referant Kell