Referat fra bestyrelsesmøde den 3. oktober 2021

Deltagere:

Paul Andy (formand)
Casper Lundgreen (næstformand)
Per-Ulrik Rasmussen
Steen Lottrup
Preben Nielsen
Sten-Erik Brand

Ad dagsordenens pkt. 1: Siden sidst, herunder medlemssituationen

Fra 1. januar 2021 til og med i dag er der kommet 37 nye medlemmer i klubben, og vi er nu ca. 458 medlemmer i alt.

Det blev besluttet at stramme op med hensyn til tilmeldinger til diverse arrangementer på grund af indtrufne episoder, hvor der bare dukker folk op uden forudgående tilmeldinger til arrangementerne, hvilket kan være en stor belastning for arrangørerne.

Ad dagsordenens pkt. 2: Økonomi, regnskab 2021, budget 2022, kassebeholdning, m.v.

Foreløbigt regnskab løbende fra 1. januar – 30. september 2021 udleveret til mødedeltagerne. Rundt regnet har vi pt. 87.000 kr. på klubkontiene. Budget 2022 og kassebeholdning afspejler en fornuftig økonomi i klubben.

På sidste generalforsamling blev der valgt 2 suppleanter til bestyrelsen, uanset at det fremgår af de gældende vedtægter, at der kun skal vælges 1 suppleant til bestyrelsen. På denne baggrund vil bestyrelsen foranledige, at der på næste generalforsamling fremsættes forslag til en vedtægtsændring, således at der for fremtiden kan vælges op til 2 suppleanter til bestyrelsen, af hvilke suppleanter den ene er på valg i lige år og den anden er på valg i ulige år.

Ad dagsordenens pkt. 3: Klubblad, hjemmesider

Der fremkom intet nyt i forbindelse med drøftelsen af dette emne.

Ad dagsordenens pkt. 4: Aktiviteter 2022, 30 års jubilæum 2023

Bestyrelsen besluttede at opfordre medlemmerne til tage initiativ til arrangementer vedrørende træf, garagemøder, etc. i deres lokalområder.

Til forårsudstillingen 2022 i Fredericia arbejdes der på at arrangere en udstilling med de store europæiske Ford biler.

Forårstræffet med generalforsamling 2022 bliver afviklet lørdag den 21. maj i Jylland omkring Horsens, på Gudenå Camping og med mulighed for ankomst fredag og opbrud om søndagen. Seneste tilmelding skal ske den 1. maj, såfremt man vil bestille en hytte.

Sensommertræffet kommer til at foregå på Fyn den 27. august 2022.

Med hensyn til 30 års jubilæet 2023 kan på nuværende tidspunkt oplyses, at dette bliver afholdt på Sjælland i maj måned 2023.

Ad dagsordenens pkt. 5: Bordet rundt

Der fremkom intet nyt til referat under dette punkt.

Næste bestyrelsesmøder i 2022:

Søndag den 6. februar og søndag den 9. oktober