Besøg hos Smeden fra Bogø og hos Brødrene Thostrup i Rødby

På initiativ af vores medlem Kurt Hansen og Helle arrangerer vi sammen med Dansk Ford A Klub lørdag den 15. juli træf på Bogø og på Lolland.

Vi starter kl. 10  hos Smeden fra Bogø (Leif Novicki), der har en samling af gammelt mekanik og køretøjer.

Han har også enkelte reservedele til europæiske Ford-biler fra 50´erne til 70´erne herunder pærer og pakningssæt. Er du interesseret, medbring den defekte del for sammenligning.

Medbring gerne egen forplejning. Der er opstillet borde og stole.

Forventet ca. kl. 13 kører vi en smuk tur arrangeret af Henrik Thostrup på ca. 60 km til brødrene Thostrup i Rødby. Et lille stykke vil være på motorvej.

Vi kan der se brødrenes samling af hovedsageligt engelske veteranbiler.

Der opstilles grill til medbragt mad.

Arrangementet koster 20 kr. Per person , der dækker indgang til smeden i Bogø. Klubben bidrager med 500 kr.

Dato og tidspunkt: Lørdag den 15. juli kl. 10

Sted: Smedestræde 16, 4793 Bogø

Kontakt: Tilmelding til Casper Lundgreen med antal personer senest den 10. juli på casper.lundgreen@gmail.com eller 26279469