1974 Capri

Capri MK2 er et helt nyt design med stor oplukkelig bagklap, i USA ofte benævnt en ”hatchback”. Bagsæderne kan lægges ned og få bilen til at virke som en 2-personers stationcar.

Interiøret er forandret med andre instrumenter m.v. Motorer og undervogn er i et vist omfang fra Capri MK1, men der kom en række ændringer undervejs.

Modeller i Tyskland

1974

Ud over de kendte V6-motorer fra Taunus-serien suppleres Capri MK2 med den amerikanskudviklede ”Pinto-motor”, en 4-cylindret rækkemotor med en overliggende knastaksel også betegnet som OHC-motor og i England som SOHC (single overhead cam)

  • Capri L R4 1300 OHC motor 55 hk
  • Capri XL R4 1600 OHC motor 72 hk
  • Capri GT V6 2300 motor 108 hk
  • Capri Ghia V6 3000 Essex motor 138 hk

1976

L-modellen kan leveres med en 1300 Kent stødstangsmotor på 57 hk. Programmet suppleres med GL- og S-modeller med V6 2000 motor på 90 hk.

1978

Programmet består nu af følgende modeller, da 1300 motorerne udgår:

  • Capri L 1,6 OHC og 2,0 V6 (72 hk og 90 hk)
  • Capri GL 1,6 OHC og 2,0 V6
  • Capri S 2,0 V6 90 hk
  • Capri S 2,3 V6 108 hk
  • Capri S 3,0 V6 138 hk
  • Capri Ghia 2,3 V6 108 hk
  • Capri Ghia 3,0 V6 138 hk

Modeller i England

1974 – 1976

  • Capri 1300 R4 Kent-motor 57 hk
  • Capri 1600 L og GL R4 OHC-motor 72 hk
  • Capri 1600 S R4 OHC-motor 88 hk
  • Capri 2000 S R4 OHC-motor 98 hk
  • Capri 3000 S og 3000 Ghia V6-motor 138 hk

Produktionen i England stopper i oktober 1976, og al fremtidig produktion foregår i Køln. Produktionen af Capri MK2 stoppede i begyndelsen af 1978.